JustGirls.dk >

Farlige situationer her på jorden!



Farlige situationer her på jorden!

Skrevet af Christina Jørgensen - 3149 hits <<    Side 1 ud af 2    >>

Verden i dag er sandsynligvis mere sikker, end den nogensinde før har været. Moderne medicin, nødberedskab, varme, sikre boliger og rent drikkevand har reddet millioner af menneskeliv. Der findes dog stadigvæk farer, vi ikke kan gøre ret meget ved. Den menneskelige teknologi kommer til kort overfor en vulkan i udbrud, en 30 meter høj flodbølge eller en rasende tornado.
Vi har kigget lidt på nogle af de farer der findes i dag, og kommer med råd til hvad man kan gøre hvis man havner i situationen.

I denne artikel ser vi nærmere på naturkatastrofer.

Vulkanudbrud
Når en vulkan er i udbrud strømmer der rødglødende lava (smeltet klippe), gaser og skoldhed aske op fra jordens indre. Der kan også blive slynget store klippeblokke langt op i luften. De fleste vulkaner har haft udbrud mange gange tidligere, så der har dannet sig et bjerg. De bliver nøjagtigt overvåget, og der vil ofte være masser af advarsler før et udbrud.

Hvad gør man?
Hvis alarmen lyder, så forlad området. Følg myndighedernes anvisninger, og se at komme væk så hurtigt som muligt. Tag et tæppe, noget mad og vand med dig, til hvis du skulle havne i en bilkø.

Hvis vulkanen bryder ud i nærheden af dig, så skynd dig opefter, så du undgår den strøm af lava og mudder, der flyder ned af bjergskråningen. Tag noget tøj på, der beskytter dig mod den nedfaldende aske. Beskyt øjnene med briller, og bind en våd klud om næse og mund.
Hvis du er på vulkanen, mens den er i udbrud, så skynd dig op på en høj bjergkam, og undgå dale, elve og broer. Find en stpr klippeblok at søge ly bagved.

Vurdering: Risiko: 3
Millioner af mennesker bor tæt ved vulkaner, men der finder kun omkring 60 udbrud sted om årt.

Overlevelse: 80%
Du skulle kunne overleve, selv om du befinder dig på vulkanen.



Lavine
En lavine dannes, når store mængder sne skrider ned af en bjergside – pga. vinden, smeltet sne, skiløbere eller ophobede snemasser, der styrter ned. Laviner kan være livsfarlige, hvis de rammer mennesker og bygninger. Sneen kommer med voldsom kraft og er svær at grave sig ud af. Ofte kvæles man, før hjælpen når frem.

Hvad gør man?
Hvis du ser en lavine, så skynd dig ud til siden, så du undgår den. Søg dækning bag en stor klippeblok, eller hold fast i et træ. Prøv at blive stående på benene.

Hvis du rives med, så gør dig fri af din rygsæk – dens vægt vil trække dig ned. Lav svømmebevægelser for at prøve at blive på sneens overflade.

Hvis du bliver begravet, så krøl dig sammen til en ugle med hænderne foran ansigtet, så du kan få luft. Spyt i hænderne – spyttet vil falde nedad og vise dig vejen op. Grav dig fri med hænderne eller en skistav, før sneen bliver hård.

Vurdering: Risiko: 3
Laviner forekommer hvert år – ofte nær skisportssteder.

Overlevelse: 60%
Du kan overleve, hvis du når væk fra lavinens bane, eller hvis du kan grave dig fri af sneen.



Asteroide
En asteroide er en klippeblok der suser gennem universet. De fleste asteroider befinder sig langt fra jorden, men af og til kommer en af dem så tæt på, at Jordens tyngdekraft får den til at flade ned på jordoverfladen.
Hvis en stor asteroide falder ned, kan det få katastrofale følger. Den kan knuse et stort område, skabe et vældigt krater og forårsage tsunamier. Sollyset vil pga. støv og grus ikke kunne trænge ned til os.

Hvad gør man?
Hvis en asteroide nærmer sig jorden, skulle forskerne være i stand til at advare os lang tid i forvejen, så det sandsynlige nedslagssted vil blive evakueret. Søg væk fra kysten og op mod højtliggende områder på grund af faren for tsunamier.

Hvis den er tæt på, og du bliver ramt af en asteroide, har du ikke en chance, men er du tilpas langt væk, kan du godt overleve. Kravl ned under et tungt bord, så du er i læ for den første trykbølge.

Efter nedslaget, så bliv indendørs af hensyn til nedfaldende genstande.

Vurdering: Risiko: 1
Risikoen for, at du bliver ramt af en asteroide, er uendeligt lille.

Overlevelse: 50%
Det afhænger af asteroidens størrelse. En lille en gør ikke så stor skade, men en stor en kan udslette alt liv på Jorden.


Del denne artikel med alle dine veninder:   

<<    Side 1 ud af 2    >>




Tilføj kommentar
Du skal være logget ind for at tilføje en kommentar!
















Tilfældigt galleri billede

Tilfældigt fact
JustGirls.dk er bare det bedste!


Opret en JustGirls bruger!