JustGirls.dk >

Overvægtige børn får nyt tøj – og mere selvværd



Overvægtige børn får nyt tøj – og mere selvværd

Skrevet af Christina Jørgensen - 6830 hits <<    Side 1 ud af 1    >>

Overvægtige børn slås hver eneste dag med lavt selvværd og måske også kammeraternes mobning. Men en lille ting som nyt tøj – der faktisk passer – kan være med til at øge børnenes selvværd og gode humør.
Vi ser dem oftere og oftere i gadebilledet. De overvægtige børn i deres lidt kiksede, løstsiddende og uflatterende tøj. Med bukser der slasker i benene, store t-shirts og sweatshirts i de forkerte farver og modeller, der i mange tilfælde er designet til voksne kroppe. Sjældent tøj der passer til barnets alder og ligner det, de andre børn går med.

Men store dele af tøjbranchen vender det blinde øje til. Selvom de buttede og overvægtige børn udgør en større og større del af en årgang, og dermed egentlig burde være en attraktiv forbrugergruppe.

Samtidig skyder smarte tøjbutikker frem i gadebilledet med et stadigt større sortiment af dyrt designertøj til børn. Og det er alment accepteret, at selv små børn har egen smag og stiller krav om bestemte mærker og en bestemt tøjstil. Men ikke de overvægtige børn. De skal være glade for at finde noget, de kan være i.

Det har den århusianske kvinde, Dorthe Klyvø, nu gjort noget ved! Hendes nye webshop, www.plus-kids.dk, gør op med den myte, at tøj til overvægtige børn ikke kan være smart. Tværtimod er det muligt for også buttede og overvægtige børn at klæde sig smart og svarende til deres alder i tøj, der ligner kammeraternes. Men som bare lige har de ekstra centimer i taljen, der gør at bukserne sidder ordentligt.

”Jeg tænker, det blandt andet er, fordi de fysiske butikker ikke har plads på hylderne", siger Dorthe Klyvø, der indrømmer, at det kræver mere plads og håndtering at forhandle eksempelvis bukser i flere forskellige livvidder.

Samtidig erkender hun, at buttede og overvægtige børn kan føle, det er svært at komme i de fysiske butikker. ”Jeg tror såmænd ikke, det ville være let med en butik specielt med tøj til overvægtige børn. For hvor mange børn ville have lyst til at komme der?”, spørger hun og fortsætter, ”Mange af børnene har jo aldrig oplevet andet end nederlag i et prøverum, så naturligvis er det svært for dem at gå i de fysiske butikker", forklarer hun.

En webbutik som www.plus-kids.dk giver mulighed for at barnet i ro og mag kan studere tøjet hjemme, og gode målskemaer gør det let at købe den rigtige størrelse. Tøjet leveres til døren og kan naturligvis byttes, hvis det viser sig alligevel at være en forkert størrelse.

Dorthe Klyvø mener, der er en tendens til, at vi som samfund vender det blinde øje til overvægtige børns problemer. Kan de ikke bare tabe sig, tænker vi, og skyder i bedste fald skylden på ansvarsløse forældre og et stillesiddende liv foran fjernsyn og computere. De voldsomme og forfærdelige konsekvenser for børnene har vi svært ved at se i øjnene.

”Overvægtige børn har det i forvejen ofte dårligt. De mobbes af både kammerater og desværre ofte også mere eller mindre direkte af de voksne omkring dem”, siger Dorthe Klyvø. Det er hendes påstand, at det bedste man kan gøre for sit overvægtige barn er at hjælpe det med at opbygge selvværd og glæde ved sig selv og sin krop. I modsat fald mener hun, at mange overvægtige børn får psykiske ar, som kommer til at præge dem resten af livet.

www.plus-kids.dk er godt et år gammel nu og tilbyder tøj fra X-Girlz og X-Boyz, SMS, Claire Glozz og det tyske firma Lemmi Fashion, der leverer bukser med tre forskellige livvidder.


Del denne artikel med alle dine veninder:   

<<    Side 1 ud af 1    >>




Kommentarer

malene, Wednesday d. 10/06-2009 kl. 13:52
Det er vel godt for dem?
Men alligvel så får det dem måske til at tænke på, at de er overvægtige?
mimi, Friday d. 19/06-2009 kl. 18:08
Hmm... Jeg tror ikke rigtigt det vil øge deres selvværd og får god humør, når de ved de skal går med det tøj fordi de er fede til nogen andet?..
Ditte, Wednesday d. 22/07-2009 kl. 14:03
Jeg var selv overvægtig da jeg var lidt mindre og det var meget deprimerende at skulle ud at købe tøj. Godt for dem!:D
stine, Thursday d. 16/12-2010 kl. 18:52
jo det kan det


Tilføj kommentar
Du skal være logget ind for at tilføje en kommentar!
















Tilfældigt galleri billede

Tilfældigt fact
JustGirls.dk er bare det bedste!


Opret en JustGirls bruger!